Medicinafhængighed og misbrugsbehandling

Der findes ca. 1.3 millioner smertepatienter i Danmark. Statistisk udvikler ca. 20 % afhængighed af medicinen, enten psykologisk eller fysisk, men det kan også være begge dele. Der er forskellige lægelige tilgange til at hjælpe patienter, der havner i medicinafhængighed. Der findes medicin mod abstinensproblematikker, forebyggende medicin som kan hjælpe patienten at holde sig fra den medicin, der har skabt afhængighed eller misbrug.

Hos Horsted Institute har vi stor erfaring i at behandle patienter med medicinafhængighed og misbrug. Vi arbejder holistisk og helhedsorienteret. Vi sammensætter en udtrapningsplan sammen med dig udgående fra et realistisk grundlag, din egen indsigt og din motivation, for sammen komme i mål og ud på den anden side. Her vil du opleve den frihed det er, ikke at være fanget i en uhensigtsmæssig adfærd omkring vanedannende medicin.

Det er vigtigt du ved, at et medicinmisbrug ofte udvikles på baggrund af en lægelig ordination, som ikke bliver fulgt til dørs. Det er ikke din skyld. Derfor har vi også samtaleforløb, hvor du i et fortroligt rum, kan tale med os, om det der ligger dig på sinde. Væk med skyld og skam, det hjælper dig ikke, tværtimod , bliver du holdt fast i et uhensigtsmæssigt adfærdsmønster.

Vi har samtaler individuelt og i grupper. Ofte begynder vi med individuelle samtaler og hvis du ønsker at overgå til et gruppe forløb, sammensætter vi et gruppeforløb, hvor du vil møde ligesindede.

I Horsted Institute misbrugsbehandling, anvender vi også cannabis formuleringer og ofte sammen med NADA og Battlefield akupunktur ( øre-akupunktur). Vores erfaring er at du får et mere roligt og stabilt udtrapningsforløb.

NYT: Vi er i proces med kolleger, psykiatere og psykologer om anvendelsen af Ketamin behandling ved misbrugsproblematikker. Dette er et område i rivende udvikling, med gode og holdbare resultater.

Hør mere om vores misbrugsbehandling på +4531321434 eller e-mail: info@horstedinstitute.com